Sådan fotograferer jeg

På selve dagen for Jeres bryllup

Jeg starter selve fotograferingen, typisk hos frisøren eller hjemme hos bruden. Hvis vi aftaler at starte kl. 9.00, kommer jeg ca. en halv time før og gør klar. Vi taler lidt om hvordan dagen kommer til at foregå, drikker en stille kop kaffe, og jeg går så småt i gang med at “fange” de små øjeblikke.

Hvis I ikke har prøvet at blive fulgt af en professionel bryllupsfotograf med hvad dertil hører at der kommer adskillige små lysglimt og en masse kliklyde, er det en god idé at vænne sig til det så småt i løbet af forberedelserne. Erfaringen viser at man ret hurtigt kommer til at filtrere det væk og udelukkende koncentrere sig om dagens vigtigste punkter.

Vielsen i kirken

Efter forberedelserne, fotograferer jeg brudens vej til bilen og skynder mig hen til min bil for at køre i forvejen, til kirken. Ved kirken dokumenterer jeg stemningen, fotograferer gæsterne, gommen, forloveren, detaljerne. Så går jeg ud og fotograferer bruden som gør sig klar til at gøre sin entré.
Når musikken begynder, følger jeg baglæns bruden hele vejen til alteret og bruger et par billeder på at fange stemningen omkring alteret. Herefter gemmer jeg mig af vejen og fotograferer hele vielsesritualet med telelinse og uden blitz, for ikke at forstyrre vielsesritualet.
Når I som nygifte er klar til at forlade kirken, går jeg baglæns foran Jer for at fotografere Jeres udgang af kirken. Udenfor kirken fanger jeg alle lykønskninger og riskast samt den generelle stemning ved kirken og gør så småt klar til at følge Jer til receptionen eller festen.

Bryllupsreceptionen

Ved receptionen koncentrerer jeg mig om at portrættere gæsterne, den gode stemning, detaljer af maden, anretningen m.v. 
Hvis I ønsker dette er det nu at jeg fotograferer Jer sammen med Jeres gæster, et par stykker af gangen, eller lægger op til et fællesbillede, enten indenfor eller udenfor. 

Ved kageskæring vil jeg prøve at situere mig tæt på Jer så jeg fanger det vigtigste og samtidigt kunne fange de glade gæster i baggrunden.

Location fotografering

Location fotografering plejer vi at passe ind enten mellem kirken og receptionen eller også lige efter kageskæring og starten på middagen, hvor gæsterne har spist lidt og så småt begynder at holde små pauser udenfor – så “snupper” vi en times eller halvanden times tid udenfor til de officielle bryllupsportrætter. 
Som fotograf går jeg meget op i at vi får det “rigtige” lys på billederne. Derfor er det for mig vigtigt at I også giver det lidt tid til at stille stativer og lys korrekt op, så vi får de bedst mulige billeder ud af det. 

Under alle omstændigheder vil jeg prøve at passe location fotograferingen sådan ind, at gæsterne ikke kommer til at føle at “I ikke er der” i for høj en grad. Alt med måde. I skal jo have nogle super billeder hvor det hele drejer sig om Jer og som I bagefter stolt vil kunne fremvise til Jeres nærmeste.

Bryllupsmiddagen

Under festmiddagen dækker jeg alt fra gæster der sidder ved bordet og hyggesnakker over taler, gæster og Jer der bliver rørt til tårer eller de gode grin som man bagefter husker tilbage på, når man genser billederne. Her gør jeg hvad jeg kan for at skabe den bedste belysning af billederne. Eksempelvis kan jeg finde på at lægge flere flash rundt omkring i rummet, for at fordele lyset jævnt i billederne. Jeg finder som regel et afsides sted hvor jeg kan sidde og følge med i hvad der sker og samtidigt være klar på aftrækkeren når der sker noget, så ingen detaljer går mig forbi.

Brudevalsen

Når I skal til at danse den første dans, tilrettelægger jeg det mest optimale lys i god tid. Her bruger jeg gerne flere flash, igen for at danne mest optimale lysramme omkring billederne og naturligvis gør mit yderste for at fange alle de rørende øjeblikke, de glade ansigter, Jeres intensive blikke og indkapsler atmosfæren under dansen samt alle omkringstående gæster på en måde så det hele kan genoplives på samme måde, når I ser billederne om det så er flere år efter brylluppet.

Bryllupsfesten – de dansende par

Bryllupsfesten på dansegulvet starter oftest efter den første dans. Her bruger jeg ofte en halv til en hel time på at fotografere gæsterne der danser med Jer og med hinanden. Ofte kan jeg finde på at eksperimentere med både lyslægning samt kombination af langsom lukkertid og opbløsningslys, for at opnå en effekt af bevægelse. Med disse billeder indrammer jeg afslutningen på Jeres store dag, selvom min arbejdsdag er færdig lidt før de sidste gæster går hjem.

Fremkaldelse og efterbehandling af Jeres bryllupsbilleder

Herefter tager jeg hjem til Fyn og undervejs laver jeg backup af alle billeder jeg har taget i løbet af dagen, så alle billeder ligger i mindst 3 eksemplarer på 3 forskellige medier. I løbet af næste dag sender jeg de ca. 10 bedste billeder fra brylluppet til Jer, så I kan bruge dem på sociale medier eller få fremstillet takkekort eller blot sende til familie og bekendte.

Allerede om søndagen leverer jeg de første 15-20 billeder, der blev taget i løbet af Jeres bryllupsdag i Jeres eget password beskyttede galleri. Desuden uploader jeg alle billederne uredigeret fra dagen. Det plejer at blive til ca. 2000 billeder ved 8 timers fotografering eller ca 3000 for 15 timers fotografering. 
Jeg foretager en udvælgelsesproces og billedbehandler de bedste billeder fra dagen og uploader til Jeres galleri, så I har dem inden der er gået en uge.
Herefter går jeg i gang med at designe Jeres lækre bryllupsalbum og når designudkastet er godkendt af Jer, får jeg albummet fremkaldt og sendt direkte. Bemærk at der kan gå op til ca. 6 uger fra godkendelse til levering finder sted.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com